torsdag den 25. april 2013

Hamburg Marathon 2013

Så er vi igen vel hjemme efter en rigtig god tur til Hamborg. Anledningen var at Johan skulle ned og løbe sit første maraton. Ingen af os har været i Hamborg før, men vi er begge enige om at at det er et sted vi gerne vil tilbage til. 
Vi rejste lørdag og kom hjem tirsdag. Vi havde været heldige at få fat i nogle billige orangebilletter hos DSB, og så lejede vi en lejlighed gennem AirBNB. 

Selve maratonløbet gik af stablen søndag. Vi stod tidligt op og gik over og var ved Messehallen allerede lidt i 8, og løbet startede først kl. 9.
Der kom hurtigt mange mennesker, og indimellem hørte man også danske stemmer, det var rart. For vi har nu begge konstateret at vores skoletysk for længst er glemt og vi dårligt forstår tysk længere.. UPS!

Lige lovlig morgenfrisk..
Løbet startede som sagt kl. 9 - og Johan var i startgruppe D, som var ret langt fremme. Vi sagde farvel og jeg gik frem af for at finde et sted at stå så jeg kunne se ham når starten var gået. Det lykkedes dog aldrig at spotte ham.
Klar til at løbe
I stedet gik jeg ned for at finde et godt sted og stå kort før de 17 km. Så godt plantet i solen ventede jeg lidt over 3 kvarter - og så kom han pludselig løbende - og så blev der råbt: "KOM SÅ Johan" - og han smilede og vinkede til mig.. :) Jeg var løbende på telefonen for man kunne følge hans tider online, og derudover så rapporterede jeg på facebook til venner og bekendte hvordan hans løbetur gik.

Her kommer Johan - ude til højre nr. 2910
Så gik jeg hen til omkring 41 km's mærket og satte mig på en bænk og fik læst i min medbragte bog - det kostede mig så årets første solskoldning af næsen. Efter en times tid gik jeg mod slutområdet og den røde løber, og klokken lidt over 12 løb Johan ind på den røde løber.
Første maraton gennemført på: 3 T 6 Min 52 Sek! Jeg var og er MEGA stolt <3
Ps. den grønne plet på nummeret vidner om at han har været til behandling hos maratonløbets samaritter.. for da han ville sætte slutspurten ind de sidste meter gav det et stræk i hans overlår - og da målstregen var passeret kunne han knap nok gå - så der kom straks samaritter og lagde ham på en båre.. ;) Tsk tsk.. Så jeg måtte pænt stå og vente til han var blevet undersøgt.

Her er Johans tider og placeringer :)

Ingen kommentarer: