torsdag den 18. marts 2010

Fridag og spejderdag


Torsdag er min fridag og jeg nyder den. Glæder mig til at det bliver varmere i vejret så jeg kan komme ud i haven. Og glæder mig endnu mere til at kunne komme i haven i Tureby.

Torsdag er også spejderdag, og i aften skal vi lave refleksløb med mikroerne og minierne. Det bliver en god torsdag.

lørdag den 13. marts 2010

Ny blog skal følges..

Jeg følger slagtenhelligko - og er derigennem blevet bekendt med at Claus Dalby har åbnet sin egen blog. - Og den er jeg naturligvis nødt til at følge nu hvor jeg har erhvervet mig et hus med 1200 grund til.
Tilbage for et par år siden vandt jeg faktisk en af Claus' bøger i Alt for damerne- se det gamle indlæg.

Jeg glæder mig til at følge Claus blog, da der helt sikkert vil komme rigtig mange flotte billeder, historier, og forhåbentlig også lidt have tips. Kan huske jeg så programmet Drivhusdrømme på DR2 - da de kørte, mage til have Claus har. Der blev plantet krukker med jeg ved ikke hvor mange tulipan løg, det var noget af et syn.
Besøg Claus' blog, er sikker på det er et besøg værd!

Bloggen i gang igen

Lidt forårstemning fra sidste år..

Plantekasserne som helt sikkert flytter med til Tureby.
Vores hus, som vi glæder os til at flytte ind i. Billede lånt af realmaeglerne.dk

Efter at bloggen har ligget stille meget længe, er det nok på tide at begynde at skrive lidt her igen.
Jeg nyder at foråret er på vej, det er dejligt at solen nu skinner og det meste af det kedelige sne er væk.
Johan og jeg har købt hus, og vi glæder os rigtig meget til at overtage det. Vi får en kæmpe stor have som der helt sikkert skal laves køkkenhave i, og så skal vores plantekasse vogne også ud og stå. Alt i alt går vi en dejlig tid i møde og jeg deler den gerne her. :)