søndag den 28. september 2008

Ravioli med Salsa Crudo



Opskrift til 4

500 g. ravioli med kylling

300 g. røget mørbrad

Salsa Crudo:

350 g. tomater,1 rødløg, 2 spsk. kapers, 35 g. hakkede sorte oliven uden sten, 50 g. rucola, 2 spsk. olivenoliesalt + peber.

Tilbehør:

4 skiver filionebrød, 50 g. reven parmesan.
Hak først tingene til salsaen, rør og smag til med salt peber + olie.

Kog raviolien - afdryp den og vend med salsaen og de tynde skiver røget mørbrad.

Drys brødskiverne med ost og bag dem gyldne og sprøde ved 225 grader i ovnen.


Ps. jeg brugte ca. 2 håndfulde rucola, 2 små skalotteløg i stedet for rødløg. Oliven tomater og kapers tog jeg lidt som jeg synes det passede. Og brødet brugte jeg Føtex/Netto's billige udemærkede ciabatta og noget gratineringsost i stedet for. Det smagte super.

lørdag den 7. juni 2008

Her er vi..

Lige lidt blandede billeder. - Her først et par stykker fra min mors fødselsdag d. 24 maj.
Kan man se vi er søskende?! :)
Og så lige et par billeder fra da vi var i Vejle i Pinsen.. Her er Johan rent faktisk i gang med at lave noget :p

mandag den 26. maj 2008

Jeg trænger til en fridag

og sådan en har jeg taget mig på onsdag. For jeg har brug for det, og jeg glæder mig allerede :)

søndag den 18. maj 2008

Hvem sagde kaos?

... Jeg var i spejderhytten igår, vi havde hytte-arbejds-grilldag. Puuuh - Der var meget at lave, og jeg er øm i dele af kroppen i dag, hvor jeg normalt ikke har ondt. Sengen kalder snart tror jeg.
Alt dette på ovenstående billede har været i et rum på ca. 10-maks 15 kvm. Er du sindssyg der var meget lort derinde *lol*Spejderhytten efter en gang maling, det pynter gevaldigt!

Jeg har vundet..

Ja det er rigtig, jeg har vundet en konkurrence i Alt for Damerne. Så jeg kom hjem til en pakke i fredags. :)

Rigtig dejligt. De kommende 2 weekender har jeg helt booket op med lidt af hvert, og så derefter skal vi på ferie. Jeg glæder mig allerede.

tirsdag den 13. maj 2008

Chimichurrimarineret kylling, pasta og salat

Jeg fik Chimichurri marineret kylling i dag, opskriften er tyvstjålet fra NewyorkerByHeart's blog :) Mums det smagte godt, dog kunne kødet godt have marineret længere.

Marinaden

Kyllingen grilles

Desserten: Hindbærmuffins med hvid chokolade

Det smagte rigtig godt, og var nemt at lave. Kan sagtens anbefales :)

Chimichurri marinade:
2 store håndfulde bredbladet persille (jeg brugte bare almindelig persille)
en anden form for krydderurt (jeg brugte basilikum), men alt kan bruges: rosmarin, oregano, løvstikke, mynte osv.
salt, friskkværnet peber
2 store fed hvidløg (jeg brugte 4)
1 tsk. hot chili pepper flakes (jeg brugte noget chili explosion fra en Santa Maria kværn)
1½ dl olie (jeg brugte rapsolie)
½ dl klar eddike (Jeg brugte hvidvinseddike, det var fint).
½ dl koldt vand
1 spsk. citronsaft
Det hele blendes sammen. (jeg brugte min stavblender). Det giver en rimelig stor portion, så der er til flere dage. Jeg satte låg på og smed det i køleskabet.

Krukkernes smukke blomster

Sikke et skønt pinsevejr der har været. Blomsterne er vokset godt og nogle er endda begyndt at komme frem igen *S*

Det først billede oven over er taget 6. april. Hornviolen til venstre er ret kedelig - havde glemt at få dem plantet ud så de begyndte at hænge lidt.
Samme krukker tog jeg et billede af igår d. 12 maj. Så hvor store de er blevet :)
Mine jordbærplanter står også i blomst.
Tulipanerne er smukke, desværre holder de jo ikke så længe :(
Ihhh hvor jeg elsker det gode vejr :o)

søndag den 4. maj 2008

Så er der plantet..

Yes, så fik jeg også plantet i mine plantekasser :) De er skønne og jeg glæder mig til jeg kan høste fra dem.




torsdag den 1. maj 2008

Mit nye haveinventar :)

Jeg har bygget disse skønne kasser med lidt god hjælp :) Der skal plantes tomater i, så vi forhåbentligt kan være selvforsynene i sommer.




God Kr. Himmelfartsferie :)

torsdag den 17. april 2008

St. Bededagsferie

Så er det St. Bededag imorgen, i dag har jeg fri. SKØNT :) Svigermor har fødselsdag i dag så vi skal en tur til Vejle.

Lidt madbilleder fra det sidste styk tid:



Derudover har jeg fået plantet lidt blomster ud, det pynter jo altsammen.

søndag den 23. marts 2008

Butterdejsæsker med laks og rejer

Opskriften er til 6 personer.
Ingredienser:

2 butterdejsplader

1 æg

6 skiver røget laks

1 dl piskefløde

2 spsk. mayonaise

100 g rejer - fint hakket

1 spsk. revet peberrod

2 spsk. hakket dild

citronsaft

1 hovedsalat

1-2 citroner

Tilberedning:

Opvarm ovnen til 225 grader. (tror alm. varme er bedst - mit 2. forsøg med varmluft mislykkedes fuldstændigt *G*)

Rul butterdejen ud til dobbelt størrelse på den lange led. (NB. rul både på langs og vandret, rullede kun så pladen blev endnu længere, og de blev lidt små da det var bagt).

Del hver plade i tre. Pensl dem med sammenpisket æg og bag dem 15 – 20 min. (Mine fik 15 min og det var næsten for meget).

Lad dem køle af.

Pisk fløden og bland mayonnaisen i. Rør rejerne i. Smag til med peberrod, dild og citronsaft. Skær toppen af hver butterdejsæske.

Fordel rejesalaten på bundene og dernæst en skive laks.

Læg låg på og server salat og citronbåde til.
De smager godt og er ret lette i det. Og nemme at lave. :)
Tak for opskriften til Svigermor, som lavede det til påskeforret i fredags. *S*

søndag den 9. marts 2008

Lidt hobby & nye sko

Lige et billede af min søde dejlige kæreste - som både er langhåret og langskægget der :p
Så er der blevet syet lidt igen. Ikke noget vildt og voldsomt,
Sidste weekend købte jeg et par Billi Bi støvler, de er rigtig fine og jeg er glad for dem, så nu kan jeg godt indtaget foråret med nederdele og stumpebukser :)
Det var alt for nu.

torsdag den 28. februar 2008

De 10 undulat/fugle bud :D

Ja de er s** gode. Sådan tror jeg også fordelingen var i weekenden da de fik persille de kære pipper.
1.Hvis du kan li' det, så er det mit
2.Hvis jeg kan nå det, så er det mit
3.Hvis det er i mit næb, så er det mit
4.Hvis jeg kan ta' det fra dig, så er det mit
5.Hvis jeg havde det for lidt siden, så er det mit
6.Hvis det er mit, så må det aldrig se ud, som om det er dit
7.Hvis jeg gnaver i noget, så er alle stykkerne mine
8.Hvis det ser ud som mit, så er det mit
9. Hvis jeg så det først, så er det mit
10.Hvis du har noget og du lægger det fra dig, så bliver det automatisk mit

søndag den 24. februar 2008

Søndags syning

I går aftes gik jeg i gang med at sy en engel fra Tildas Julehus. - Dog afbrudt af et sen-aftensbesøg af Svigerne. Det var rigtig hyggeligt :o)

I dag fortsatte jeg med projektet og er nu blevet færdig.

En fin lille Tildapige. - Som både kan stå og sidde (med lidt god vilje *s*).

Bølle og Bisse har rigtig været i deres ES i dag, de har fået resten af persillepotten der var tilovers fra aftens maden igår - og må mildest talt sige at de er gået AMOK i den *G* Kan være jeg kan få taget et "efterbillede" hvor I kan se hvor smadret en persilleplante kan se ud når pipperne har været i den.

lørdag den 23. februar 2008

Likviditetsstyring på mandag + weekendmad

Kartoflerne..
Aftenens tallerken :)

Vi har i dag fået super lækker aftensmad. Opskriften er fra den kommende uges søndags avis.

Persillekylling med spinat

4 kyllingefileter (Vi brugte små stykker inderfillet, ca. 9 stk.)

Rapsolie

Havsalt og friskkværnet sort peber

4spsk. finthakket bredbl. persille (vi brugte almindeligt persille)

300 g. babyspinat


Gnid kyllinge filleterne i olie og vend dem i persille krydret med salt og peber. Steg dem på en pand med god belægning.

Skyl spinaten (vi fjernede stilkene), kom den i en stor gryde med 2 tsk. olie, salt og peber. Den reduceres hurtigt over varmen og samler sig i bunden. Kom spinaten i en sigte og lad væden løbe fra.

Læg små portioner spinat på tallerknerne og læg kyllingen ovenpå.

Vi lavede båd-kartofler til, først lavede jeg en blanding af hele hvidløg, hele peberkorn og læssøsalt i min Jamie Oliver Flavour Shaker, rystede godt til hvidløget var knust. Tilsatte derefter olie.
Smed kartoflerne i en frysepose og blandingen ned i og rystede posen godt. - De fik ca. 35 minutter i ovnen - MUMS!

Til serverede vi salat (Af 1 hjertesalathoved, soltørrede tomater i små stykker, luncernespirer, agurk i små tern, salattern, og græskarkerner).

På mandag skal jeg en uge på skole - faget er likviditetsstyring, er spændt på hvad der skal ske.
God weekend :)

søndag den 10. februar 2008

Dagene der gik...

Så er weekenden ved at være forbi. ØV - sådan nogle dage går alt for hurtigt.

Vi har i dag fået hjemmelavede majspandekager med kylling og spinat, dertil råkost til med græskar- og pinjekerner. :) Det smagte rigtig dejligt - også selvom det tog lidt tid at lave efter Johans mening (det var nemlig ham der lavede mad i dag - jubii) ;)



Igår fik jeg købt ny symaskine - glæder mig til den kommer i brug - måske allerede i dag, når jeg har set Sommer.

torsdag den 7. februar 2008

Champignon suppe med flødeskum

Suppen i gryde.. (Kødet er ikke til at se, det lå nede i bunden).
Den færdige suppe med naanbrød - og lidt grønt pynt *S*
Jeg fik en lækker champignonsuppe til aften, med naanbrød til.
Opskriften er fra hæftet: "Med hat og stok" (12 opskrifter med champignon udviklet af Karolines Køkken).


Til 4 pers:
300 g. inderfilet af kyllingebryst
1 liter hønsebouillon
450 g. champignon i skiver
7 forårsløg i skrå stykker (ca. 125 g.)
1 1/4 tsk. groft salt
friskkværnet peber

Fjern de hvide sener fra kyllingekødet og skær det i 1 cm skrå strimler. Bring bouillonen i kig i en gryde. Tilsæt champignon, kyllingekød, forårsløg, salt og peber. Kog suppen ved svag varme og under låg i ca. 2 min. (Obs: jeg kogte min ved ret høj varme, ups! - og i ca. 3-4 min). Smag den til.

I følge opskriften skulle man lave flødskum til som topping med frisk karse i, men det gad jeg altså ikke :)

Skal siges jeg brugte en del mindre forårsløg (men ok, er ikke vild med alt for mange bløde løg såeh det bestemmer man selv).

Synes det smagte dejligt, dog kunne den godt have haft lidt mere smag, måske en hjemmelavet suppe (kogt på kylling) havde været endnu bedre. Og ja ellers må den jo bare smages til. Det kan godt anbefales ikke at skære kødstykkerne så store, så de bedre passer i størrelserne til champignons'ne.

Alt i alt synes jeg det smagte godt og det var en super nem opskrift. Jeg serverede naanbrød til

God aften.

mandag den 4. februar 2008

Morgenstund har guld i mund.

Morgenen bød på den flotteste rødglødende himmel, det var jeg nødt til at tage et billede af :)
Taget i baghaven.
Aftensmaden igår... Marinerede tigerrejerPasta med marinerede tigerrejer & salat.
Marinaden til tigerrejerne var:
En god olivenolie
5 fed pressede hvidløg
Citronsaft
Jeg lod rejerne trække godt inden jeg stegte dem på panden - jeg krydrede med salt og peber imens rejerne blev svitset.
Min ferie er slut i denne om omgang - havde en dejlig tur til Aalborg, hvor jeg også fik shoppet lidt. Bl.a. noget dejlig Lemon The fra den gamle The/Kaffebutik Kronen (overfor Salling). http://kronen-kaffe.dk/

tirsdag den 29. januar 2008

Ferie..

Dagens mad var lækker salat med marineret kyllingebrystfileter og naanbrød *S*
Kødet i marinaden..
Kødet da det var stegt.
Dagens tallerken
Min første påskelilje i år :)
Så blev der tid til at få blogget igen. Denne uge har jeg ferie, det er rart. Hoster stadig lidt efter jeg var syg forrige uge, håber snart det er overstået.
De første feriedage har stået på oprydning og rengøring i stor grad.
Igår blev det dog mest computeren der trak, så jeg tog revanche i dag. Stuen er nu støvsuget og gulvet vasket. Sofaen er støvsuget. Køkkenet har fået en ordentlig tur også - med både støvsuger og gulvvask. Og så har jeg også vasket tøj - PUH er jo helt udmattet. Og så er jeg ikke færdig endnu. Imorgen venter lige badeværelset og soveværelset.
Så man kan vist ikke sige jeg har dovnet :)

Da Johan kom hjem kørte vi i Føtex og Ikea - vidste for engangs skyld hvad jeg skulle have.. hehe. En kurv til gangen, og noget plastik-underlag ting til at have i bunden af skabet. Og så var det jeg lige fandt en sød lille påskelilje :)
Aftensmaden blev som nævnt ovenfor.
Jeg marinerede kødet inden jeg stegte det,
marinaden bestod af:
  • Soya
  • Flydende honning
  • Salt, Peber
  • Et fed presset hvidløg.
Det smagte rigtig godt - Johan beklagede bestemt heller ikke :)
På torsdag tager jeg en tur til Aalborg og besøger min Faster, glæder mig rigtig meget. Det bliver dejligt at se hende igen. Dog kunne jeg nok godt undvære den lange togtur :/
Vender nok lige tilbage imorgen med lidt håndarbejde :)